Mechanical Design Assistant

Mechanical Design Assistant

  • Aarhus, Denmark
  • Engineering/mechanical
Apply Now
Home > Mechanical Design Assistant

Jobbeskrivelse

Til vores Airport Product Engineering afdeling søger vi en selvstændig Mechanical Design Assistant. Du bliver en del af et velfungerende og kompetent team, hvor den primære opgave er at vedligeholde og udvikle produkter til vores automatiske bagagehåndteringssystemer til lufthavne globalt.

En global organisation
Du bliver en del af Airport Product Engineering, hvor du refererer til Product Engineering Manager, der står i spidsen for et kompetent team bestående af 14 ingeniører indenfor mekanik, el og PLC på vores kontor i Aarhus. Sammen vil I tage del i gennemførelsen af flere udviklings- og vedligeholdelsesprojekter af Airport-systemer.

Dit nye job
Din rolle er at samarbejde med vores mekaniske ingeniører og sammen med dem at sørge for at udvikle og vedligeholde mekanisk design og følge vores interne designregler. Du har mange stakeholders og står således for kommunikation med vores produktion og andre relevante interne samarbejdspartnere. Derudover vil dine opgaver blive at:

  • Opdatere 3D & 2D CAD-tegninger og styklister
  • Udarbejde og opdatere dokumentation
  • Medvirke i udvikling og opdatering af vores produkter
  • Supportere andre afdelinger og sites i relation til projekter
  • Deltage i reviews.

Din profil
Som person er du selvstændig med en veludviklet evne til at prioritere og planlægge så du kommer i mål til deadline, selvom hverdagen er præget af mange opgaver på samme tid. Derudover, er du en holdspiller, som sætter pris på tillid, humor og en uformel omgangstone.

Udover ovenstående, ser vi gerne at du:

  • Har en uddannelse som teknisk tegner, teknisk designer eller teknisk assistent
  • Har erfaring med Microsoft Office, Sharepoint 3D CAD-systemer, 3D & 2D CAD-tegninger og styklister – og gerne erfaring med SAP, Excel og Solid Edge
  • Gerne har kendskab til Maskindirektivet
  • Udover dansk behersker engelsk i skrift og tale. 

Vi ser frem til at høre fra dig!
Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Acquisition Specialist Eva Holm Mikkelsen på +45 3161 9466.

BEUMER Group
Conveying, loading, palletering, pakning, sortering og distribution – BEUMER Group er førende indenfor udvikling og fremstilling af højteknologiske intralogistiske systemer til globale markeder. Vores medarbejdere differentierer sig ved deres evne til at levere innovative løsninger til vores kunder. Det kan de, fordi de kender branchen og brænder for at udvikle og udvide deres viden løbende. Vi understøtter den høje standard gennem teamwork, gensidig respekt og en arbejdskultur, der er baseret på tillid og betyder stabilitet og tryghed for vores medarbejdere. Vores fælles mål er at implementere enestående og innovative projekter over hele verden.

Mechanical Design Assistant

Aarhus, Denmark

Apply Now Refer a Friend

WHAT BENEFITS DO WE OFFER?

Mechanical Design Assistant